Legetøj til institutioner

Vores institutionslegetøj vil med garanti være et hit for børnene. Deres multifunktionelle natur gør, at de kan bruges til alt fra rollespil til afslapning. De kan tåle at blive brugt dag ind og dag ud grundet deres høje kvalitet og slidstærke materiale.
Ønsker at betale med EAN-NR, så skriv i feltet ‘Har du noget at tilføje’, under betaling.

Legetøj fra Units Danish Design stimulerer leg og styrker den motoriske udvikling

Leg er omdrejningspunktet for hverdagen i en vuggestue, børnehave eller et fritidshjem. Om det er at lege tampen brænder i tumlerummet eller køre på gokart i gården, har børn brug for at kunne leve sig ind i legen og sætte fantasien i spil. Leg er en stor del af deres mentale og fysiske udvikling, og det er derfor vigtigt, at de har det rette legetøj at lege med.

Som institution skal man have et bredt udvalg af legetøj til forskellige aldre, da en treårig fx ikke har de samme interesser og kompetencer som en seksårig. Units Danish Designs legetøj til institutioner henvender sig bredt til alle børn − både store og små kan have gavn af vores tumlelegetøj, da det er multifunktionelt og naturligvis overholder alle sikkerhedskrav.

Det skal være sjovt at lege og bevæge sig …

… Det er vores vision med Units Danish Design. Derfor har vi udviklet en serie af tumlelegetøj med former som genkendelige dyr, som børnene kan bruge til alverdens lege. Dyrene fås i tre størrelser, og de knytter sig til temaerne bondegårdsdyr, nordiske dyr og eksotiske dyr. Fuglen og Solsikken falder uden for disse kategorier, da de har særlige motorisk udviklende egenskaber.

Dyrenes afdæmpede nordiske farver og milde udtryk gør, at de nemt kan integreres i institutionen. De kommer ikke til at se rodede ud, ligesom de er nemme at pakke væk, når dagen er omme. På grund af det rolige design kan de nemt indgå sammen med togbanen, legetæppet og legoklodserne uden at forstyrre, og de supplerer dermed andet legetøj godt.

De store tumledyr er gode at placere i tumlerummet eller et af de større fællesarealer, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig. De små dyr egner sig bedre i en legekasse med andre mindre legesager for, at de ikke bliver væk.

Vores institutionslegetøj vil med garanti være et hit for børnene. Deres multifunktionelle natur gør, at de kan bruges til alt fra rollespil til afslapning. De kan tåle at blive brugt dag ind og dag ud grundet deres høje kvalitet og slidstærke materiale.

Sådan kan legetøjet inddrages i hverdagen på institutionen

Der er ingen grænser for, hvilke lege vores tumledyr kan indgå i, når først man har lært dem at kende. Det simple design er et bevidst greb, som skal sætte fantasien i gang hos børnene og sikre en stor alsidighed i produkterne.

De små units egner sig særlig godt til finmotorisk og sanselig udvikling hos børnene. De kan lære om dyrenes farver og lyde, og de får en forståelse for, hvordan dyrene ser ud i virkeligheden takket være de naturtro designs. De får lov at mærke dyrenes former og oplever, hvor forskellige de enkelte dyr er.

Derudover kan de små units også stables og bruges i lege – enten med dyrene som omdrejningspunkt eller sammen med andre legesager.

De store units er helt oplagte til grovmotorisk udvikling og mere fysiske lege. Børnene kan bruge dem til at balancere på og afprøve egne grænser. Det kan derfor være en god ide, at de bliver brugt i et område af institutionen med et blødt underlag, så børnene ikke slår sig, hvis de skulle falde eller har lyst til at hoppe ned fra dyrene.

Tumlelegetøjet kan også danne rammerne om lege, som børnene selv opfinder, hvor dyrene spiller en rolle. De kan være, at de er på ridetur i de svenske skove eller befinder sig på en dansk bondegård omgivet af får og heste.

Institutionslegetøj med sikkerheden i orden

Udover at indbyde til udvikling, sjov og leg lever vores legetøj til institutioner op til de gældende regler og krav, der er for legetøj. Det betyder, at ingen af seriens legesager indeholder blød plast, ftalater eller anden skadelig kemi. Derimod er de produceret af EVA-skum, som er CE-mærket og certificeret fri for skadelig kemi.

Vi tager anbefalinger om alderen for legetøj til børn alvorligt. Derfor henvender vores institutionslegetøj sig til børn over tre år. Selvom vores legetøj består af ét stykke, hvor man ikke skal være bange for, at der går små dele løs, anbefaler vi alligevel kun at give legetøjet til børn over tre år.

Gå på opdagelse i vores udvalg af store og små Units.